Vennepunktet
Boghvedevej 34 - 8920 Randers NV
Tlf. 8640 7774
Mail:
vp@vennepunktetranders.dk
Startside Aktiviteter Bestyrelse Datoer Kontakt Frivillige søges Hvem er vi? Vedtægter Sponsorer
 

Onsdags-sy-holdet

Vi er en yderst blandet flok, der hver onsdag formiddag mødes til syning.

Alle har vi været med i Vennepunktet i snart mange år og alle er vi enige om, at "vores" syhold,

må være foreningens mest vellykkede hold, selvom vi alders- som baggrundsmæssigt er vidt forskelllige.

Eller måske netop derfor ?
 

Men først og fremmest hygger vi os med hinanden, griner, snakker om alt mellem

himmel og jord, deler hinandens glæder og sorger

- ja kort sagt stortrives vi i hinandens selskab.

I så høj grad, at vi også kan finde på at dukke op uden sy-arbejde,

bare for samværets skyld.

Måske producerer vi ikke altid lige meget, vi har heller ikke lyst til at

udstille vore kreationer til åbent hus, men vi knokler ihærdigt med sytøjet,

og for det meste er det svært at finde en bar plet på arbejdsbordene,

hvor de mest forskelligartede projekter tager form.

Kun fantasien - og en sjælden gang måske evnerne - sætter grænser.

Heldigvis har vi Lene, der utrætteligt forklarer og viser hvordan sy-mysteriet

kan løses, kommer med gode ideer og heller ikke er bleg for at overtage maskinen,

hvis alt andet kikser.

Her bliver fremstillet mange spændende ting af stofrester,

her bliver repareret og syet om, her skabes fantastiske jakke, kjoler og dragter.

   

Og mon ikke en forening som Vennepunktet dermed har opfyldt sin fornemmeste opgave:

at bringe mennesker sammen i et fællesskab på tværs af alle skel

Webmaster: hvm@vennepunktetranders.dk

Senest opdateret: 14-01-2019